23948sdkhjf

Smørprisen styrtdykker: - Mon ikke der er mere på vej

Juletid og smørtilbud. 

Det er to ting, som hænger uløseligt sammen, skriver B.T

Fænomenet med slagtilbud på mejeriproduktet har man i dagligvarehandlen set gentaget adskillige gange de seneste år - og 2023 bliver ingen undtagelse. 

Flere steder - blandt andet hos Meny og i Salling Groups kæder - kan man som forbruger i øjeblikket finde smørprodukter til under ti kroner pr. enhed. 

Det er markant under det hidtidige prisniveau, som har ligget på mellem 15 og 25 kroner for en smørbar. 

- Jeg vil i hvert fald sige, at det her er et rigtig godt startbud fra os i Netto, Bilka og Føtex, og mon ikke der er mere på vej, siger Salling Group-pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen til B.T. 

Smørprisen nåede i løbet af sommeren 2022 et rekordhøjt niveau, da råvareprisen steg til 55.000 kroner pr. ton.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.719